Den nuværende landsbykirke erstatter kirken i Domherrenhagen (forladt i 1458) og blev opført fra 1485. I dag varetager »Kirchenverein Rambow« vedligeholdelsen af kirken.
Oprindeligt havde den sandsynligvis kun et klokketårn af træ. Bygningen blev imidlertid udvidet omkring 1590 af Dietrich Moltzan og i 1625/32 af hans søn Berendt Ludolf Moltzan. Sidstnævntes og hans hustru Anna von Staffhorsts våbenskjold af egetræ befinder sig på den østlige gavl. På vestsiden af den rektangulære bygning af marksten står et smalt tårn (1590), der oprindeligt havde en meget høj spids (31 m). I længere tid har den dog kun haft et midlertidigt tag i form af en pyramide. Der findes renæssance-ornamentik på den østlige gavl (1632). Det engang rigt forgyldte tredelte altertavle viser foran tavler efter Albrecht Dürers skitser, der forestiller Kristi fødsel, lidelseshistorie, opstandelse og himmelfart. På bagsiden ses billeder fra det tidligere alter. På prædikestolen og patronatgaleriet findes ligeledes våbenskjold fra familierne von Moltzan og von Bülow. Prædikestolen, alteret og skriftestolen stammer fra 1590, mens det øvrige inventar stammer fra den sidste renovering i 1865. På den indvendige sydvæg er der anbragt et våbenepitaf med ridderrustning. Begge dele henviser til den svenske general Carl Didriksson Ruuth. Han var bl.a. en berømt kommandant i Halberstadt, Landsberg/Warthe og Stettin samt ved sin død kommandant i Elbing. Efter Trediveårskrigen kom han i 1649/50 til Ulrichshusen, hvor han også var kirkens protektor og er begravet. Ruuth skænkede i 1649 også et tårnur med timeklokke. Efter 1822 kom den under ikke helt afklarede omstændigheder til Penzlin. Efter 20 års forhandlinger kunne den hentes tilbage til Rambow i bytte mod en anden lille klokke. Siden 2011 slår den her hver halve time. Indskriften lyder: »Hver time kommer døden snigende et skridt nærmere, Herre.« Først siden 2011 har kirken også haft et orgel. Det blev bygget i 1933 af det traditionsrige danske firma Marcusson, hvis instrumenter også lyder i domkirkerne i Lübeck og Lund. Indtil 2011 stod det i Mannheim.
