Sankt Maria Magdalena-kirken i Vilmnitz er en senromansk/gotisk murstenskirke i bydelen Vilmnitz i Putbus.
Oprettelsen af kirken i Vilmnitze kan muligvis tilskrives Stoislaw I., en bror til Rügen-fyrsten Jaromar I., der levede omkring år 1200. I den første skriftlige omtale fra 1249 står der, at sognet »Vylmenytze« hørte til Borante de Borantenhagens arvegods og allerede var blevet grundlagt af hans forfædre.
Den ældste del af kirken i Vilmnitze er koret mod øst med sakristiet, som stadig viser tydelige romanske træk. Langhuset, der blev opført i midten af det 14. århundrede, blev renoveret i det 15. århundrede. Kort tid efter blev tårnet færdiggjort. I 1351 nævnes kirken i Vilmnitz som begravelsessted for familien Putbus. I krypten under det østlige kor, som stadig kan beses i dag, står der ca. 28 kister. Byens grundlægger, fyrste Malte, og hans hustru er de sidste, der blev begravet der (1854 og 1860). Blandt udstillingsgenstandene er især de fire store sandstens-epitafer fra 1600 i korområdet samt den pragtfulde barokprædikestol fra 1708/09 værd at se. I 1996 blev det historiske Mehmel-orgel restaureret. I over 25 år har der i sommermånederne været afholdt ugentlige torsdagsaftenskoncerter.
