Sankt Johannes-kirken i Schaprode er den tredje ældste kirke på Øen Rügen
Allerede få årtier efter Arkona-fæstningens fald i 1168 og Rügens kristning udviklede Schaprode sig til et kirkeligt centrum.
Danske biskopper fandt her tilflugt på grund af stridigheder med deres eget kongehus. Af kirken, der blev opført i begyndelsen af det 13. århundrede som en romansk basilika, er koret med apsis bevaret. Omkring år 1500 var Schaprode et valfartssted, hvor en mariafigur blev tilbedt. Triumfkorsgruppen stammer fra denne tid. Den barokke indretning (alter, prædikestol, døbefont, protestantisk skriftestol, patronatsbænk) blev udført af kunstnere fra Stralsund i begyndelsen af det 18. århundrede, da Schaprode oplevede en blomstringstid takket være sejlskibsfarten, Den særlige hyldest til Johannes Bugenhagen, Pommerns reformator, i form af et portræt ved siden af Martin Luther ved prædikestolen (1723) er sandsynligvis enestående i Nordtyskland.

















