Der opstår en eventyrlig stemning i den lille landsby Conow, når man bevæger sig lidt ud af byen og støder på den gamle ruin af marksten. Stedet, som under DDR-tiden var næsten utilgængeligt, byder nu igen interesserede besøgende velkommen.
Indtil år 1440 eksisterede der et andet Conow end det nuværende. Som følge af en områdekrig mellem Brandenburg og Mecklenburg blev adskillige bebyggelser i det sydlige Mecklenburg forladt, herunder også Conow. Der blev dog genopbygget en ny landsby i umiddelbar nærhed af den gamle. I dag vidner især den gamle kirkeruin, der er blandt de bedst bevarede i regionen, om den forladte bebyggelse. Ruinen stammer fra det 14. århundrede og blev, ligesom mange bygninger fra denne tid, opført af det byggemateriale, der var til rådighed i store mængder: marksten. Disse blev lagt i lag inden for en træskal og fastgjort med kalkmørtel. Med denne byggeform opførte man en kirke på 9 gange 17 meter (uden tårn), som den dag i dag trodser naturens kræfter. Selvom der på dette tidspunkt allerede blev opført store murstenskirker, stolede man i landlige områder stadig på denne gammeldags byggemetode. Alene af den grund, at man her ikke kendte til teknikken med at brænde mursten. Efter at den gamle landsby blev ødelagt, brugte beboerne i lang tid stenene fra de forladte bygninger som stenbrud til at skaffe byggematerialer, så mange dele af murværket ikke længere findes eller kun findes i rester. I DDR-tiden gik kirkeruinen næsten i glemmebogen. Naturen kunne således stort set uforstyrret genvinde området. Først efter at kirkruinen blev frigjort fra det vildtvoksende krat gennem beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, kan den igen beses. Således danner den hvert år en malerisk kulisse for koncerter, der for det meste finder sted i august.
