Heilgeist-Spital, der første gang blev nævnt i 1256, er et af de bedst bevarede tidligere hospitaler i Nordtyskland. Heilgeist-kirken fra begyndelsen af det 15. århundrede hører til blandt de ældste bygninger i komplekset. De toetagers langhuse og bindingsværkshuse tjente engang til indkvartering og pleje af syge og plejekrævende.
Heilgeistklosteret nævnes for første gang i 1256. På det tidspunkt lå det dog stadig inden for bymurene ved Heilgeiststraße, som senere blev opkaldt efter klosteret. I begyndelsen af det 14. århundrede blev det flyttet til byens yderkant, ud til vandvejen. På grund af denne flytning var Heilgeistklosteret konstant udsat for belejring og ødelæggelse. Den ældste del af hospitalet er Heilgeistkirken. Den stammer fra begyndelsen af det 15. århundrede. Den lille hallkirke med fire skibsfelter har et lige kor og er udstyret med et barokt alteranlæg fra omkring 1770. Inden i kirken er det stjerne- og korsribbehvælv værd at bemærke. Ud over vestportalen, der fører ud til vandvejen, har kirken en østportal samt to døre på den østlige empor, gennem hvilke man kommer ind i den såkaldte kirkegang. Denne gang består af to parallelle, toetagers langhuse, der blev tilbygget til kirken omkring 1645 og tjente til indkvartering af syge, plejekrævende og ældre mennesker. Gangen afsluttes mod øst af en port, der adskiller kirkegangen fra den øvrige del af hospitalet. I 1680 blev der indbygget en galleri i kirkegangen, som formodentlig dannede forbillede for rådhusets søjlegang. Heilgeistkirken var før 1945 garnisonskirke og bruges i dag som kirke for Heilgeist-Jakobi-menigheden. Den restaurerede kirkegang er blevet omdannet til lejligheder. I forlængelse af galleriet ligger hospitalets område, hvor der står små bindingsværkshuse. Det hele udgør et sammenhængende kompleks, hvis genopbygning begyndte efter genforeningen og nu er afsluttet.
