En elegant buet, fremragende hængebro i byhavnen i Sassnitz.
For byplanlægnings- og turismeudviklingen i byhavnen var opførelsen af en forbindelsesvej i form af en bro uundværlig. Denne filigrane, ensidigt ophængte hængebro passer perfekt til stedets forhold takket være de særlige egenskaber ved dens konstruktion. Fodgængerbroen blev i marts 2010 tildelt den tyske brobygningspris i kategorien »Fodgænger- og cykelbroer«. »Den nye fodgængerbro i byhavnen i Sassnitz – en altan ud mod havet – overbeviser med en optimal kombination af form og funktion ... Med sit vidtstrakte, dristige sving over en højdeforskel på 22 m glæder den nye bro både tilskuere og brugere“, lyder det i juryens begrundelse. Denne lette og samtidig gennemsigtige konstruktion spærrer ikke udsigten over havnen og havet fra noget sted.
















