Tag på ferie i en af Tysklands smukkeste regioner. Vi har netop derfor 3 dejlige ferielejligheder i Börgerende.
»Hos os i Mecklenburg kalder man en »Quäkenpüker« for en, der plukker kvik, altså en gartner. Vi, alpina ag, er en have- og landskabsarkitektvirksomhed, der også har en afdeling i Rostock. Til gæster som Dem har vi opført et smukt og moderne feriehus i Börgerende i det nordlige Mecklenburg-Vorpommern, ikke langt fra Warnemünde. I 2018 blev alle lejligheder renoveret, delvist indrettet med nye møbler, og facaden blev sat i stand. I Börgerende kan De lade vinden blæse om næsen, ligge på stranden, nyde solnedgangene og forkæle Dem selv med en pause fra hverdagen. Der er kun én ting, De ikke behøver at gøre: at plukke kvik.
Kører man i bil fra Bad Doberan til Warnemünde, strækker landskabs- og naturreservatet »Conventer Niederung« sig til venstre og højre for vejen med den ligeledes navngivne sø, der er et kendt raste- og ynglested for mange vandfugle. Midt i denne naturskønhed ligger kommunen Börgerende-Rethwisch med sine ca. 1.800 indbyggere.


















