Omgivet af enge og skove, midt i Mecklenburgs karakteristiske natur, er Golchener Hof altid et godt valg. Der er masser at opleve på bonde Korls Golchener Hof.
Allerede Familotel Golchener Hofs beliggenhed giver én ting: lyst til afslappende dage. Det er ikke så mærkeligt, da det familiedrevne 4-stjernede bondegårdshotel ligger midt i frodige enge og skove i et af Tysklands smukkeste naturreservater. Gården byder på masser af plads til leg, sport, ro og afslapning. Især små dyreelskere får virkelig noget ud af opholdet. For som det sig hør og bør på en rigtig gård, kan man her beundre, klappe og fodre ægte køer, grise, høns og mange andre dyr, der bor på gården.
En oplevelse, der helt sikkert vil blive uforglemmelig, især for børn fra storbyen. Ligesom en spændende tur på traktoren, et besøg i træværkstedet eller de første forsøg på at ride på en af gårdens ponyer. Og hvis man er blevet nysgerrig på det daglige arbejde på gården
, kan man hos landmand Korl endda hjælpe med at samle æg – eller give en hånd med at muge ud i staldene. Hvis man ikke kun vil indånde den friske landluft, men også gerne vil lære regionen lidt bedre at kende, har man de bedste muligheder for det takket være familiehotellet Golchener Hofs centrale beliggenhed.
























