Vandretur gennem forhistorien – En oplevelse for hele familien
På en ca. 1500 m lang rundtur fortælles dinosaurernes historie. Mød imponerende, naturtro og til dels bevægelige replikaer, og lær mere om mangfoldigheden, størrelsen og livet hos disse forhistoriske jordboere.
På en rundtur skildres de første levende væseners opståen i vandet, hvirveldyrs evolution samt flyveøgler og fugles erobring af luftrummet.
Men ikke kun dinosaurer, men også for længst uddøde dyr fra kvartærtiden og tertiærtiden frem til menneskets udvikling i nutiden præsenteres i Dinosaurland Rügen.
Besøgende inddrages aktivt i emnet. Der formidles på den måde en masse viden på en levende måde. I en lille udstilling præsenteres blandt andet en 12.000 år gammel mammutstødtand og ægte forstenede dinosauræg. Der stilles spørgsmål, som besvares. På overskuelige tavler beskrives livet for forhistoriens giganter og forklares meget levende på et videnskabeligt grundlag.
Vær med!
I Dinokino kan De lære meget om udgravninger og dinosaurer. Desuden har De mulighed for at lave Deres egne fossile aftryk i gips eller at efterligne en udgravning udendørs og derved afdække et komplet dinosaurusskelet (en replika).
Fire legepladser, bueskydning, knivkastning, en lille labyrint samt stenalderlandsbyen, hvor stenaldermennesket »Steini« bor, sørger for et afvekslende besøg i giganternes rige.
Hvis sulten melder sig efter alle disse indtryk, kan man helt sikkert finde en lækker snack i »Dinobistro«.


















