Feldberger Wiesenpark er noget helt særligt. Det er et »friluftsmuseum«, hvor »udstillingsgenstandene« ikke er udstoppede dyr eller modeller, men derimod vokser, dufter, flyver, summer og synger. Her får man mulighed for at opleve, hvordan traditionel drift i form af forskellige slåperioder kan skabe en artsrigdom, der i vid udstrækning er forsvundet fra det moderne kulturlandskab.
Her blomstrer den bredbladede orkidé, gøgeblomsten og engskumblomsten.
Engparken er usædvanlig rig på små levesteder: Ud over de forskelligt udnyttede enge, brakarealerne og pilekrattene finder vi også enkelte trægrupper, frugttræer, farverige hække og grøfter.Området kan udforskes helt på gangbroer for at forstyrre de naturlige vækstprocesser så lidt som muligt.
















