I svæveflyvningen kredser en ørn rundt i den gråblå himmel. Under den glitrer vandet. Endnu et par sving, så styrter den ned fra 60 meters højde, stikker kløerne ned i vandet og stiger tilbage op i himlen med en sprællende fisk. Dette naturskue kan man bedst beundre i sommermånederne. Når ungerne er flyvefærdige, lærer de selv at jage. Der er stor chance for at observere en ørn med kikkert fra en af de mange udsigtsplatforme.
Ørnearter
I Mecklenburg-Vorpommern lever der tre ørnearter, der adskiller sig meget i deres levevis. Mens havørnen lever her hele året rundt, vender fiskeørnen og skrigeørnen først tilbage fra Afrika i april.
- Havørn: Med et vingefang på op til 2,40 meter er havørnen den største indfødte ørn. Den bygger sin rede i skoven på særdeles store træer. Karakteristisk er dens vinger, der holdes som et bræt under svæveflyvning, og dens ensartede gråbrune fjerdragt. Havørnepar forbliver trofaste over for deres partner hele livet.
Havørnen er bundet til store vandområder og kyster. I Mecklenburg-Vorpommern kan den især observeres i området omkring Müritz. Fiskedammene i Boek tilbyder den rigeligt med føde – her kan man godt observere den behændige havørn, når den fanger bytte.
Takket være intensive bevaringsbestræbelser yngler der i dag igen 300 havørnepar i Mecklenburg-Vorpommern – flere end i noget andet delstat.
- Fiskørn: Med et vingefang på op til 1,70 meter er fiskørnen betydeligt mindre end havørnen. Man kan let genkende den på dens kontrastrige fjerdragt og den lyse underside. Den yngler helst i høje træer, der står frit i landskabet, og mange steder på højspændingsmaster. Som næsten ingen anden rovfugl er fiskeørnen en ren fiskjæger, der styrter ned i vandet fra store højder og endda kan fange fisk fra en meters dybde.
I Federow, syv kilometer øst for Waren (Müritz), findes der en fiskeørnereir. Via et webcam kan besøgende på Nationalpark-Information Federow følge med i ørnernes familieliv. Et observationssted giver mulighed for gode observationer, hvor dyrene ikke forstyrres.
- skrigørn: Skrigørne er kun lidt større end en musevåge, men meget sky. Med deres chokoladebrune fjerdragt er de godt camoufleret og yngler skjult i strukturrige løv- og blandingsskove. De har brug for fugtige enge og brakmarker i nærheden af deres yngleområde for at finde føde. Skrigørne jager helst „til fods“ efter små dyr og insekter, der lever på jorden. Skrigørne er de mest kaldende blandt ørnene. Det klangfulde kald »Tjück, tjück, tjück« udstøder forældrene især indtil ungerne klækkes.
Den stærkt truede skrigeørn ser man næsten aldrig i skoven. Den reagerer meget følsomt på forstyrrelser. Føler den sig forstyrret i sit yngleområde, forlader den sin rede og vender aldrig tilbage til området. Derfor findes der redebeskyttelseszoner, som absolut skal respekteres.
