Når solen går ned ved den forpommerske kyst, er det helt let at trække sig væk fra den forbigående virkelighed, trække vejret dybt og nyde øjeblikket. Üresten er det ikke kun en længsel fra det 21. århundrede. Allerede for 200 år siden drev den kunstnerne. De søgte en vej væk fra den triste teori, ville tilbage til naturen, til sig selv, til ægte menneskelighed.
Når man i dag færdes i det forpommerske landskab, for eksempel på „Ruten for den nordtyske romantik“, forekommer det næsten uundgåeligt, at netop denne kulisse har frembragt to af den tidlige romantiks største repræsentanter – og med romantikken en helt ny kunstform.
„Caspar David Friedrich og Philipp Otto Runge var to unge mænd fra Schwedisch-Pommern, der revolutionerede kunsten“, fortæller dr. Birte Frenssen, kunsthistoriker og kurator ved Pommersches Landesmuseum i Greifswald. Og selvom de to malere havde en lignende baggrund – de stammede nemlig begge fra håndværkerfamilier, studerede ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og boede hver især en tid i Dresden – og selv om de begge regnes for at være grundlæggerne af romantikken, fandt de alligevel hver deres helt egen vej.
