„Er der tilfældigvis kommet et vildsvin forbi her?“ En lang sommerdag nærmer sig sin afslutning på Waldhof Bruchmühle, men den niårige Paula kan virkelig ikke gå i seng endnu. Først skal hun finde Finja, det tamme vildsvin, der endnu en gang er stukket af fra sit indhegning. Måske har det sluttet sig til feriegæsterne, der efter grillaftenen stadig sidder sammen ved lange borde under den mecklenburgske stjernehimmel og nyder deres ferie på gården. Men gæsterne ryster på hovedet. Ingen Finja. Så kæmper Paula sig videre gennem underskoven og lader godbidder rasle i en skål for at lokke vildsvinet frem. På den anden side af engen kigger Longhorn-kvæg nysgerrigt over hegnet. Også katten Knickschwanz, der har rullet sig sammen på dørtrinnet til gårdbutikken, løfter interesseret hovedet.
Livet er altså alligevel en ponygård. I hvert fald hvis man som Paula og hendes fireårige søster Rosa er så heldig at vokse op på en ferie-gård ved navn Waldhof Bruchmühle i Mecklenburg-Vorpommern mellem Plauer See og Müritz. I en verden af træskure og gamle murstensbygninger, af klatreroser, birkelunde og rigtig, rigtig mange dyr. Finja, det etårige vildsvin, er blot en af de elskede beboere på gården: Hun blev taget til sig som et moderløst vildsvin og opfostret på fåremælk, og hun blev så kærlig, at alle forsøg på at udsætte hende i naturen indtil videre er slået fuldstændig fejl – Finja travede gang på gang tilbage til gården. Også fra denne spontane aftenvandring vil hun vende sikkert tilbage til sit indhegning.
