Naturparkstien i Mecklenburg-Vorpommern starter i Schaalsee biosfærereservatet, en grøn mosaik af fredfyldte skove, klare søer, moser, marker og enge. Gletsjerne fra den sidste istid formede Schaalsee. Delstatshovedstaden Schwerin og dens imponerende slot pryder den første del af ruten gennem det istidsprægede kuperede landskab.
Fra Tysklands mindste delstatshovedstad fører ruten direkte ind i stilheden i naturparken Sternberger Seenlandschaft. Denne er præget af Warnow-flodens dybt indskårne dal, talrige krystalklare søer og historiske højdepunkter som det arkæologiske frilandsmuseum Groß Raden med sine trofaste rekonstruktioner af boliger og værksteder fra de nordvestslaviske stammer for tusind år siden. Naturparken Nossentiner/Schwinzer Heide med sine gamle fyrreskove, det historiske kloster Dobbertin, herskabelige herregårde og stjerneklare nætter deler ruten sig i en nord- og en sydrute.
Sydruten på naturparkstien E9a – Fra sø til sø og helt ud til havet
Sydruten strækker sig over knap 700 kilometer tværs gennem det indre land fra Schaalsee biosfærereservatet til Øen Usedom og er indtil Altwarp udpeget som den europæiske langdistancestien E9a. Centrum for sydruten af naturparkstien er Müritz – Tysklands største indsø. Ved den østlige bred af det »lille hav«, som Müritz også kaldes, begynder Müritz-Nationalparken og stilheden i det mecklenburgske småsøområde.
Hvert år om efteråret samles tusindvis af traner i Müritz-regionen for at samle kræfter, inden de flyver videre til vinterkvartererne. Højt trompetende fylder da luften, og om aftenen trækker »lykkens fugle« i store og små flokke til deres sovesteder. Krystalklare søer, der er op til 60 meter dybe, bøgeskove, hvis trækroner har raget op mod himlen i mere end tre århundreder, små landsbyer med ældgamle markstenskirker samt vidunderligt hyggelige kaffestuer præger sølandskabet omkring Feldberg. Her er det værd at tage en tur med Luzin-færgen – en af de sidste hånddrevne kabel færger i Europa – over den turkisgrønt skinnende Schmaler Luzin.
Den vidtstrakte udsigt over Stettiner Haff og ankomsten til soløen Usedom sørger for en imponerende afslutning på den sydlige rute. I Heringsdorf kan vandrere bevæge sig i øjenhøjde på trætopstien blandt de mægtige trækroner af uberørte bøge og fyrretræer. Det 33 meter høje udsigtsstårn byder på et imponerende panorama i alle retninger og viser øen i al sin mangfoldighed – den brede, fint sandede Østersøstrand, kejserbadene med deres mole og det rolige Achterwasser med drømmende landsbyer og blomstrende saltmarsker.
Yderligere oplysninger, etapeforslag, seværdigheder, overnatningsmuligheder og ruteplanlægningsfunktioner til den sydlige rute finder I påOutdooractive.
Nordsruten – stille søer og istidshøjderygge
Nordsruten fører gennem det kuperede landskab i hjertet af Mecklenburg. Det ligner et lavbjergområde og bærer derfor navnet »Det mecklenburgske Schweiz«. Det regnes for et typisk kulturlandskab med et rigt naturmiljø og mange herregårde, slotte og haver. Allerede ved starten af den nordlige rute byder den 96 meter høje Röthelberg på en af de smukkeste udsigter over Naturparken Mecklenburgische Schweiz og Kummerower See. Her udbreder sig et landskab med bløde linjer, afbrudt af små skove, hække, alléer og små landsbyer. Imellem dem står ensomme egetræer, hvoraf nogle har stået der i 600 år.
Om efteråret og foråret hviler tusindvis af gæs og hundredvis af traner på markerne. På vejen over de bølgende bakkekæder ledsages vandreren af imponerende udsigter over Malchiner- og Kummerower-søen.
Den sidste strækning fører derefter nord eller syd for Peenetal gennem det enestående flodlandskab til Demmin. Nordruten vil i de kommende år blive færdiggjort stykke for stykke i Naturparken Flusslandschaft Peenetal og vil fremover føre helt til Øen Usedom.
Yderligere oplysninger, seværdigheder, overnatningsmuligheder og ruteplanlægningsfunktioner til norruten finder du på Outdooractive.
+++ Skiltningen af naturparkstien i Mecklenburg-Vorpommern opdateres og udbygges løbende. Indtil da anbefales det at bruge Outdooractive-appen til navigation. +++
Interesserede kan hente brochurer med oplysninger om de enkelte strækninger her.




























