Afslutningen på Element-cyklussen stiller spørgsmålstegn ved vores omgang med Jorden – et element, der samtidig er en planet og dermed vores hjem.
Jorden er en rettesnor, en inspirationskilde, den er vores hjem. Fra den kommer vi, til den vender vi tilbage. Uden den er vi fortabte. Den, der beskæftiger sig med Jorden, med dens betagende størrelse, dens perfekt afbalancerede økosystemer, dens næsten ufattelige tidsrum, hvor den er opstået – den, der altså virkelig fordyber sig i disse dimensioner, fornemmer: Vi er små. Vi har alt at lære af den. Og vi lytter alt for sjældent virkelig til den.
Tværs gennem de fire og en halv milliard år af dens historie og helt frem til nutidens mest presserende spørgsmål spænder Deutsche Tanzkompanie en bue i afslutningen af »Elemente«-cyklussen. Her fremstår Jorden både som et element og som en planet. Og også formelt vover forestillingen en fordobling: I samarbejdet med to koreografer opstår der to uafhængige stykker, der på forskellige måder stiller de samme spørgsmål:
Hvordan skal vi forholde os til Jorden, så den forbliver vores hjem? Så vi fortsat kan føle os små og i bedste fald trygge i hendes rørende nærvær? Hvilken rolle skal vi spille i hendes storslåede historie? Og hvad er hendes eget svar på vores spørgsmål?
