Med dette program ønsker han at tage sit publikum med på en rejse, der trænger ind i grænseområderne af den egne eksistens – afslappet og roligt, med musik og recitation.
Titlen HATTA stammer fra en af hans mest kendte tv- og teatersketcher og beskriver det mandlige, tunge pattedyr med fodlugt og små, ubehagelige karakterfejl, der beundrer en limousine, som han ikke har råd til.
Olm har i ordets bogstaveligste forstand opnået alt: en vis dydighed, humoristisk visdom og solid standhaftighed.
Hatta er en metafor for selvbevidsthed, modstandsdygtighed samt den uundværlige tro på og accept af livet – præcis som det er.
Her hjælper en stoisk retningslinje ham, der siger, at det ikke er de ydre omstændigheder, der gør os hjælpeløse og rastløse – og som vi alligevel ikke kan påvirke – men de ofte destruktive fortolkninger, vores tanker gør sig om dem.
Hans fans strømmer til ham i teaterets scenetempler og hylder mesteren i de raffinerede frækheder. Olm gør sig ikke umage for at behage. Det er rent og autentisk. Han dyrker egenskaber, der i en udvandet nutid som den nuværende betragtes som en i positiv forstand anarkistisk kunstform.
Han er et bevis på, at den pavlovske refleks ubesværet overvinder alle samfundsmæssige barrierer. Olms optrædener rummer en enorm, livsforandrende energi.
Hatta? Det har han!