Fabrikken blev opført et år før udbruddet af 2. verdenskrig. Den producerede syntetisk benzin til det tyske militær, som blev fremstillet af kul. Der tilbydes gratis guidede rundvisninger på stedet.
Hydreringsanlæggene i Pölitz blev opført i 1938. Her blev der syntetisk fremstillet en oktanbrændstof til Wehrmacht ved hydrering af kul. I 1944 dækkede anlægget et areal på 1500 hektar, hvoraf ca. 200 hektar var bebygget. Af disse bebyggelser er der i dag bevaret forskellige bygninger i meget varierende stand. Det tidligere kulhejsanlæg, der var forbeholdt halvfabrikata, dominerer området. Man kan også se stålskelettet fra brændstofbrænderen. Også luftbeskyttelsesbunkere og splintbeskyttelsesceller, der med deres ægformede udformning kunne beskytte én person, samt »Westermänner« med deres karakteristiske betonspids er bevaret. Ligesom alt andet findes der også siloer, altså benzintanke, i det tæt bevoksede område med buske og krat. Adgangen er vanskelig og farlig; der ligger overalt urydede murbrokker, og metaldele stikker op af jorden, hvorfor man på det kraftigste fraråder en uvejledet tur rundt på området. Hver lørdag kl. 13.00 starter der derimod en gratis rundvisning, hvor man kan besigtige fabrikken samt dele af de underjordiske anlæg og naturligvis museet, der er foreningens hjemsted.