St. Jakobikirken i Stralsund blev første gang nævnt i et dokument i 1303. Kirken, som på det tidspunkt var under opførelse, er dermed den yngste af de tre sognekirker i hansebyen Stralsund. Med sine forskelligt glasurerede formsten og det rige ornamentik på blindefelter og friser adskiller basilikaen sig tydeligt fra de øvrige kirker i Stralsund.
Jakobikirken blev opført på den tidligere skillelinje mellem Stralsunds gamle og nye bydel. I midten af det 14. århundrede blev midtskibet i den oprindelige hallkirke forhøjet, sideskibene udvidet med kapeller, og det nye vesttårn opført. Med det 68 meter høje tårn fik den korløse kirke sin smukkeste arkitektoniske del.
Gennem historien har Jakobikirken lidt mange skader. Af de tre sognekirker i Stralsund blev den hårdest ramt: I 1628 blev den ramt af tredive kanonskud under Wallensteins belejring. I 1662 brændte den gotiske tårnpyramide ned efter et lynnedslag. Den barokke tårnhætte blev opført i 1678. Artilleriild forårsagede i 1678 og 1715 betydelige skader inde i kirken. I begyndelsen af det 19. århundrede brugte franskmændene den som hestestald. Heller ikke under et luftangreb den 6. oktober 1944 blev St. Jakobi skånet. Ved at flytte dem til et andet sted lykkedes det dog at redde den pragtfulde prædikestol af billedhuggeren Hans Lucht fra Stralsund samt oliemaleriet af Johann Heinrich Tischbein med motiverne »Nedtagelsen fra korset« og »Kristi himmelfart«. I 1955 blev Gustav-Adolf-salen indrettet i tårnets emporerområde. Jakobikirken blev restaureret med støtte fra forbundsregeringen, delstaten og den tyske fond for bevarelse af kulturarv.
I dag afholdes der ikke længere gudstjenester i St. Jakobi-kirken – som by- og kulturkirke er den nu et særligt sted for arrangementer som teaterforestillinger, udstillinger og koncerter.
Siden 2020 har det nye gamle Jakobi-orgel også været i brug. Instrumentet havde været uspilleligt siden plyndringen mod slutningen af 2. verdenskrig. I tre år blev det genopbygget efter traditionelle håndværksmetoder fra det 18. århundrede: I det historiske barokke orgelhus fra 1741 blev der indbygget et nyt Wegscheider-orgel – så at sige et nyt historisk instrument i gammel historisk forklædning. Til det nye orgel blev klangstilen fra det 18. århundrede valgt. Denne stil er kendetegnet ved kraftfuld fylde og farverighed. Inspireret af Gottfried Silbermanns og Joachim Wagners stil hyldes orglet som det første store »Bach-orgel« i Mecklenburg-Vorpommern. Det er samtidig det hidtil største nybyggede orgel i Mecklenburg-Vorpommern og garanterer alsidige koncertmuligheder, for eksempel i kombination med solister, kor og orkestre.
Tilgængelighed
- Adgang med mindre begrænsninger
- Adgang til Gustav-Adolf-Saal via en elevator
- Handicapvenlige sanitære faciliteter
