Enestående ferie for familier, eventyrere, individualister, naturelskere og lystfiskere. Nyd roen, naturen og friheden på vandvejen Müritz-Elde-Stör. Ren og skær udforskning og afslapning.
Natur – ro – eventyr
Væk fra hverdagen – og ind i et afslappet, roligt eventyr i det naturskønne landskab i Sydmecklemburg.
Idéen bag tømmerflådsturen er vores egen begejstring for livet ved og på vandløbene mellem Elben og Plauer See. Tømmerflåderne tilbyder enkle og samtidig komfortable rammer for ’små udflugter’, intense naturoplevelser og bæredygtig afslapning. De mange muligheder indbyder til, at man selv sætter sit eget præg på oplevelsen.
Med sine idylliske flodnærområder, sit rige dyre- og planteliv og ikke mindst sine charmerende byer og landsbyer byder Müritz-Elde-vandvejen mellem Elben, Schwerin og Plau am See på optimale betingelser for din individuelle opdagelsesrejse.
-flåderne
Vores flåder, der er velegnede til flerdages-ture, er som standard udstyret med komfortable sovepladser, et køkkenområde med service, gaskomfur og passende køkkengrej, en drikkevandstank samt et bæredygtigt komposttoilet for at skåne naturen. Mindre mobile enheder kan oplades om bord via en USB-port. Hvis du er interesseret, kan du f.eks. også låne en grill.
Kajuterne har en presenning, der kan rulles op under sejladsen. Vinduerne i sidevæggene kan mørklægges med rullegardiner, så man også kan gøre det hyggeligt i havnen.
Til dagsture tilbydes der også en »solflåde«, der er velegnet til større grupper (op til 12 personer), og som med sin lyse sejldug sikrer en kølig oplevelse selv midt på sommeren – hvilket naturligvis til enhver tid kan suppleres med et spring i »det kølige vand«.
Booking
Flåderne kan lejes og styres af personer over 18 år uden bådcertifikat. Man får en grundig instruktion på forhånd. Flådevirksomhedens ’hjemmehavn’ er campingpladsen ’Am Wiesengrund’ i Malliß, hvor overdragelsen også finder sted.
Priser og yderligere oplysninger findes på hjemmesiden.
Reservationer modtages også gerne via e-mail eller telefon.



















