Mor-datter-eventyr på cykelruten Berlin–København

Vi er på vej ad den 680 kilometer lange cykelrute Berlin-København. Franzi og jeg har som lejligheds- og fritidscyklister afsat syv dage til den tyske strækning. Den fører til Warnemünde, hvor færgen til Danmark lægger fra. Cykelruten betegnes som »grøn-blå«, fordi den snor sig gennem uberørte landskaber og gang på gang følger vandet. I hvert fald så snart man har lagt Berlin-Mitte bag sig. Selvom starten ved Brandenburger Tor også havde sin charme: Da vi tidligt om morgenen hængte vores cykeltasker på og justerede hjelme, var vi ganske vist de eneste langdistancecyklister, men ikke de eneste kvindelige cyklister. Fra alle sider susede hjelmklædte mænd i jakkesæt, kvinder fra hovedstaden i Birkenstocks og unge fædre med ladcykler gennem portene, hurtigt og målbevidst, mens Sejrsøjlen glitrede gyldent i baggrunden. Det var en spændende, urban start på vores landlige tur.

Og nu så Brandenburg. Efter et stop ved Oranienburg Slot kører vi ad stille alléer, gennem idylliske landsbyer, hvor ældgamle murstenskirker ligger gemt, og forbi rapsmarker i en så mættet gul farve, at jeg helst ville springe lige ned i dem. I Ziegeleipark Mildenberg, der i dag er et industrimuseum med oplevelsespark, snor vi os mellem de nedlagte ringovne og nyder en picnic ved Havel-bredden. Desserten henter vi senere i form af praliner i den lille by Himmelpfort, hvor der ikke kun er en rigtig chokoladebutik, men også et julepostkontor, hvor julemanden hvert år modtager breve fra tusindvis af børn. Postlagernd, selvfølgelig. „Det har du aldrig fortalt mig, da jeg var lille“, klager Franzi.  „Du kommer fra Bayern“, retfærdiggør jeg mig. „Du havde jo Christkind.“

Men vi lader os ikke skræmme af rovfisk. Også i Jabelschen-søen svømmer vi igen med stor fornøjelse. Ligesom senere i Krakower-søen, hvor vi bagefter bliver siddende længe og i aftenmørket taler om fremtiden, inden vi skubber cyklerne &skubber cyklerne over den hyggelige brosten i den gamle bydel hen til vores hotel. Det er nemt at finde overnatning på turen; der er ingen mangel på hoteller, kroer og pensionater langs vejen. Mellem vores dyk i det kølige vand cykler vi også altid et stykke; det er jo også alt for smukt i dette nordiske landskab, hvor harpiksduftende nåleskove veksler med bølgende marker. Himlen svulmer sig højere og højere og bredere og bredere ud over os, lyset strømmer ud over landet, og jeg fornemmer allerede lidt af Østersøen.

„Jeg elsker alt det vand her“, glæder Franzi sig i Güstrow. Havet ligger ganske vist stadig godt 50 kilometer væk, men til gengæld kører vi forbi en »Inselsee«, en »Pfaffenteich« og en flod ved navn Nebel, indtil vi når dagens kulturelle mål: Gertrudenkapellen.

Güstrow er Ernst Barlachs by

I den gotiske Gertrudenkapelle er nogle af den store billedhuggers vigtigste skulpturer udstillet. I stilhed betragter vi den „Læsende klosterskoleelev“, den „Tvivler“ og »Pietà«, og fordyber os i de menneskelige sindstilstande, som Barlach har udformet i træ og gips. I 30 år boede ekspressionisten i Güstrow, hvor han angiveligt lod sig inspirere af den lokale murstensgotik såvel som af den mecklenburgske landbefolkning.

Vi kan også godt lide folkene her. »Alle er så ukomplicerede og åbne og laver fantastiske ting«, konstaterede Franzi allerede, da vi var på besøg i »Manufaktur Löwenzahn« i naturparken Nossentiner/Schwinzer Heide . Anja Bayler sælger der ikke kun hjemmelavet sirup, urtete og frugteddike, men serverer os også ovnvarmt gærbrød og den lækreste vildplommemarmelade i sin romantiske have. Et par kilometer længere frem beundrer vi „Gutshaus Linstow“, som Thorsten Dietzel og Franziska Hesse har omdannet til et afslappet og stilfuldt ferieparadis med masser af moderne kunst, hvor vi helst straks ville have booket et ophold.

Men vi vil jo videre. Vi vil til havet. Til Rostock, hvor de højt tårnende havnekraner allerede fortæller om Østersøen, og derefter de sidste kilometer til Warnemünde. Der står vi på Westmole, lader en kraftig havbrise blæse os om ørerne og ser efter færgen, der netop sejler af sted mod Danmark. Næste år er vi også om bord. Og cykler videre til København.

Men nu skal vi først en tur i vandet.