Barrierefri sejltur i husbåd på Müritz-søen

Det kører, ikke? Silke stråler. Det er første gang, hun står ved roret på en husbåd, men hun holder roret afslappet i venstre hånd, har skubbet gashåndtaget helt op og styrer den ti meter lange båd med en erfaren søkaptajns storhedind i de stille, flaskegrønne vande i Müritz. „Væk’!“, råber den 55-årige muntert, da en robåd med en lystfisker dukker op, men vælger alligevel hellere selv at vige i en stor bue og putter ind i en langstrakt kanal. Lysgrønt vokser på begge sider af vandet, birketræer strækker deres grene mod himlen, og åkander udfolder deres lyserøde indre. Det er herligt at være på vandet. Og er det ikke bare fantastisk, at man hverken behøver forudgående erfaring eller et bådcertifikat for at føre en husbåd?

Hvor er de andre egentlig? Silke kaster et hurtigt blik i de to store bakspejle: Saunabåden med Telse og Margit om bord, som lidt senere sejlede fra Marina Granzow, har nu indhentet os betydeligt. „Men de fanger os ikke!“, griner Silke, og veninderne Katja og Sara, der sidder med en kop kaffe ved det lille bord ved siden af roret, nikker bekræftende. Det er virkelig afslappende, sådan en weekend på en husbåd med veninderne. Silke og Katja kommer fra Stralsund; Telse, Sara og Margit bor i Rostock. Når de vil ses alle fem, er de nødt til at planlægge det grundigt. Derfor har de besluttet at tilbringe en fælles weekend ved Müritz i Mecklenburgs søområde. Ved Müritz? På Müritz! Det er jo netop det, husbåde er til for!

Gennem stille kanaler, under grønne birketræer og forbi vandliljer, tuffer bådene mod syd. Ved Mirow Slot, der ligger smukt i sin smørgule farve bag store kastanjetræer på engen, går pigerne i land og køber en is i kiosken. Derefter sætter de sig ved siden af hinanden på anløbsbroen, lader fødderne dingle og snakker. Rigtige veninder, altså. Et eller andet sted i sivene indleder usynlige vandfugle en flerstemmig symfoni. »Meget smukkere end på appen«, siger Silke og må le. »Jeg elsker naturen, og jeg hader krydstogter. Men sådan en husbåd? Den synes jeg er rigtig god!«

Derefter er det tid til at skåle. For venskabet, for Müritz og for livet i det hele taget. En blid aftenrosa farve lægger sig nu over søen. En fiskehejre sidder ved bredden, og kikkerten går rundt. Prosecco-proppen smækker, der serveres snacks og friske bær til aperitiffen, mens ovnbagt ost og grøntsagerne til aftensmaden allerede steger på bordgrillen. Glasene skåles, og i det bedste humør fortsætter snakken.

Det handler om at rejse. Om, at en husbådssejlads, uanset om den er handicapvenlig eller ej, også kan være rigtig dejlig som en tøsetur. Og om konstateringen af, at husbåden også ville være perfekt til yoga. Med al denne stilhed, dette meditative plask fra vandet! Hvor er det dejligt, at der også er en dag i morgen. Ahoi!