Bikepacking i Seenplatte og Mecklenburgsk Schweiz

Efter endnu et par kilometer gennem en lige så frodig som idyllisk natur venter et sandt højdepunkt: slottet og godset Ulrichshusen ved søen af samme navn. Langt væk fra al travlhed hersker der intet andet end stilhed omkring denne perle af røde mursten – kun afbrudt af fuglenes kvidren og frøernes kvækken. Alligevel har dette hus, der har været i familiens eje i over 800 år, en begivenhedsrig historie at fortælle: Sidst brændte det i 1987 ned til grundmurene af ukendt årsag, blev fra 1993 kærligt genopbygget og genåbnet i 2001: Med hotelværelser i herregården, hestestalden, slottet, hjulmageriet og vandmøllen, men også ferielejligheder, en restaurant og koncertladen. Her gæster hvert år i forbindelse med Mecklenburg-Vorpommerns festival en lang række fremragende solister og orkestre – fra Anne-Sophie Mutter til Daniel Hope.

Fra slottet kører de tre venner ad små veje, der er omkranset af stenmure, i terrasser ned til Malchiner-søen. Undervejs glider deres blik over maleriske landsbyer, smukke skove og marker; alléer giver skygge og luft, der virker som nyvasket.

På campingpladsen i Dahmen finder udmattede cyklister ideelle betingelser for en pause: Lige ved søbredden kan de sætte sig ned med uhindret panoramaudsigt blandt unge gåsefamilier, der går tur med deres bløde unger. Både gynger roligt ved anløbsbroen, og et skilt peger i retning af et udkigstårn.

Og det er turen værd: Fra det hævede udsigtspunkt i pælehuset på søens vestbredde udfolder sig intet andet end natur. Så langt øjet rækker. „Wow,“ læser Sarah begejstret op fra informationstavlen. „Der i rørskoven og på vandet gemmer der sig toppede lommer, knopsvaner og viber, og her findes endda de truede rørsangere, blåhalser og havørne!” Deres kvidren og fløjt er en fryd for ører, der er stressede af storbyens larm. Et tip til amatørornitologer: Om efteråret holder flokke af grågæs, traner samt blå- og vildgæs regelmæssigt rast ved Malchiner-søen.

Gennem et idyllisk bakket landskab fortsætter bikepacking-turen i roligt tempo, og fører ad stille sideveje med blomstrende frugttræer og hvide birketræer lige gennem Mecklenburgs Schweiz. Eller er det måske Allgäu? Ved et kort stop på en bakke mellem Gülitz og Gorschendorf kunne man næsten få den tanke: For her leder blidt bølgende enge i frodigt grønt blikket helt ned til Kummerower See, delstatens fjerde største sø.

Parallelt med søen strækker naturreservatet Peenetal sig, en af de mest uberørte floddale i Nordtyskland. Fra Himmelfahrtsberg ved Upost har Vito, Thomas og Sarah en særlig god udsigt over det vidtstrakte flodlandskab, som nogle kalder »Nordens Amazonas». Det hedder sådan, fordi der hvert år på Kristi Himmelfartsdag afholdes en protestantisk gudstjeneste under åben himmel her. Men også alle andre dage kan den, der kæmper sig op ad den sandede markvej, læne sine gruscykler op ad topkorset og tage en afslappende pause med en fantastisk udsigt.