Midt i det pulserende centrum af verdensbyen Berlin starter turen til soløen Usedom. Fra Prenzlau »flyver« cyklisterne nærmest hen over de flade enge i Uckermark mod Mecklenburg-Vorpommern. Den lille flod Uecker ledsager dem gennem Naturparken Am Stettiner Haff helt til Ueckermünde. I de fugtige enge og mellem blomstrende åkander vrimler det af fugle, padder og sommerfugle. Nord for Pasewalk tager skoven over. Helt ud til Haff strækker havet af grønne fyrretræer, hvide birketræer og lilla lyng sig.
Som et fyrtårn troner slottårnet i Ueckermünde over den gamle bydel. Et farverigt mylder af sejlbåde, fiskerbåde og passagerskibe spreder maritim stemning. Vest for havnebyen veksler hyggelige fiskerbyer med badestrande med fint sand.
I Anklam, fødestedet for flypioneren Otto Lilienthal, får selv de mest jordnære cyklister lyst til at svæve i højderne. Turen går hurtigt over en klapbro til Øen Usedom. Når man krydser det uberørte bagland, bliver det hurtigt klart, hvorfor øen er blevet udnævnt til Naturparken Insel Usedom. Promenaden mellem de kejserlige badebyer Ahlbeck, Heringsdorf og Bansin fører forbi storslåede villaer fra den gyldne tidsalder. Nedenfor strækker den længste sandstrand ved Østersøkysten sig, opdelt af elegante strandpromenader. På det smaleste sted på øen ved Lüttenort åbner der sig fra cykelstien en udsigt over Achterwasser. Fascineret af det betagende landskab opførte maleren Otto Niemeyer-Holstein her sit atelier og sin bolig.
Rute beskrivelse:
Den lange cykelrute Berlin-Usedom forløber i Østvorpommern hovedsageligt ad veludbyggede cykelstier eller sideveje. Der er dog også korte strækninger med de for området typiske betonpladeveje. På Øen Usedom fører ruten hovedsageligt ad asfalterede cykelstier og stille sideveje. I den sydlige del af øen fører ruten ad nogle uasfalterede skov- og markveje.
Langdistancecykelruten Berlin-Usedom er gennemgående skiltet i Mecklenburg-Vorpommern.
Oplysninger om den brandenburgske del af langdistancecykelruten Berlin-Usedom












