Rundturen starter i katedralbyen Bad Doberan med dens cistercienserklosterkirke, der er kendt langt ud over landets grænser, og de klassicistiske gæstehuse. Den fører gennem et eventyrligt landskab med små bakker, knudrede piletræer og blomstrende markkanter, forbi vidtstrakte enge med heste og køer. Som perler på en snor ligger herregårde langs vejen til fødestedet for Heinrich Schliemann, opdageren af Troja. Neubukow byder sine gæster velkommen med småbyidyl og en velbevaret hollandsk vindmølle.
På den anden etape fører ruten kun få kilometer til Salzhaff, hvor skarer af fugle tumler sig i det lave vand foran halvøen Wustrow. Mellem rapsmarkerne omkring Bastorf-fyrtårnet ligger den ene romantiske herregård efter den anden. Havet er altid helt tæt på og lokker til en forfriskende pause.
Østersøbadet Kühlungsborn indbyder til et ophold med sin kilometerlange promenade og havnemolen. mondæne hvide villaer i Badearkitektur minder, ligesom det blomsterhvide klassicistiske bygningskompleks i det nærliggende Heiligendamm, om livet i kejserens tid.
Alléen til Bad Doberan, omkranset af pragtfulde lindetræer og gule rapsmarker, fører forbi den ældste hestevæddeløbsbane på det europæiske fastland. Et særligt højdepunkt er smalsporbanen »Molli« med sit pustende og tutende damplokomotiv, der af og til ledsager cykelvandrere på deres vej.
Langs rundturen ligger der herregårde i Hohen Luckow, Wokrent, Rederant, Gerdshagen, Rosenhagen, Klein Nienhagen, Garvensdorf, Roggow, Blengow, Hohen Niendorf, Bastorf, Kägsdorf, Altenhagen og Gerdsdorf
Omkørselsvejledning:
Strækningen Rederank-Gerdshagen er spærret. Vi anbefaler følgende to omkørselsmuligheder:
Variant 1: Fra Satow kører du først ad landevejen mod Radegast, derefter drejer du ind på Miekenhäger Weg og kører lige ud til landevejen. Her kører du et kort stykke til venstre, derefter til højre mod Miekenhagen. Bag landsbyen følger du Alten Kastanienweg til krydset, hvor du drejer til højre mod Horst. Her er du igen på Gutshaus-Rundweg i retning mod Rosenhagen.
Variant 2: Kommer du fra Hohen Luckow, skal du ikke køre mod Satow, men dreje til venstre. Følg Dorfstraße indtil afkørslen til Krugland. Her skal du køre til højre indtil det næste kryds. Derefter cykler du igen til højre mod Jürgenshagen. Følg skiltningen med den »grønne trekant«. I Jürgenshagen kører du ad Neukruger Weg og hovedgaden til landevejen, hvor du drejer til højre mod Satow. Den anden indkørsel til venstre fører Dem ad en markvej mod Radegast. I Radegast skal De dreje til højre mod Miekenhagen og Horst. Her er De så tilbage på Gutshaus-Rundweg.
På cykelturene i Satower Land kan De bedre danne Dem et overblik over de forskellige omkørselsmuligheder.


















