Cykelruten fører ad let tilgængelige stier gennem de for denne region typiske englandskaber, gennem tætte skove og uberørte landsbyer. Der er ingen større stigninger undervejs, og hvis man har lyst, kan man tage en genvej mange steder – eller cykle et stykke længere ad Mecklenburgs søcykelrute.
Gamle møller, smukke slotte
Et godt udgangspunkt for turen er Neustadt-Glewe, ca. 30 kilometer syd for Delstatshovedstaden Schwerin. I den lille by kan man beundre hele to slotte, men frem for alt en af Mecklenburgs bedst bevarede middelalderborge. I bygningen ligger også byens turistinformation, hvor man kan få kortmateriale. Så er vi afsted! Skilte med et grønt cykellogo viser vejen – først mod Banzkow. Allerede på lang afstand kan man se Lewitz-møllen, landsbyens vartegn, hvor der blev malet korn helt frem til 1958. I mellemtiden er den blevet omdannet til et hotel med restaurant, hvor der serveres rustikke, mecklenburgske retter. Du kan også overnatte på det trendy hotel, der samtidig huser Störtal-museet med en udstilling om »bolig, arbejde og liv på landet«.
Fra Banzkow går turen videre til Crivitz, hvor det er værd at tage et smut forbi Arboretummet, der formidler omfattende viden om omkring 100 træ- og 30 buskarter. På tredje dag er et mellemstop på den 400 år gamle Pingelhof et godt valg. På museumsgården kan gæsten dufte, mærke og smage, hvordan livet på landet engang var. Lad derefter vinden blæse om næsen, og nyd naturens skønhed. Om aftenen kan De sejle ind i havnen i Matzlow-Garwitz med dens fredede sluse, inden turen til sidst fører tilbage til Neustadt-Glewe.








