Turen starter ved foden af Schwerins eventyrslot og går mod Schweriner Außensee, hvor slottets silhuet spejler sig i den blå vandoverflade. Ved kraftig bølgegang anbefales alternativt en rute via Heiden- og Ziegelsee. Fra Paulsdamm fører turen til Hohen Viecheln ved søens nordspids. Flade bredder byder undervejs på talrige muligheder for at tage en pause. Wiligrad-slottet med sin romantiske park og den lille by Bad Kleinen indbyder til en længere udflugt i land. På østsiden lokker herlige badesteder til et spring i det forfriskende vand.
Forbi den fredede halvø Ramper Moor, et paradis for frøer, havørne og sumpspurve, går turen tilbage til Paulsdamm, der ligger indlejret i en vildmark af elletræer og pilekrat. Syd for denne strækker de skovklædte bredder af Schwerins indersø sig op i anseelige højder. Her har isfugl, hækespætte og skovugle et ideelt levested.
På øerne findes der drømmeagtige steder at lægge til og slappe af. Fra udsigtsstårnet på øen Kaninchenwerder strækker der sig et storslået panorama ud over sølandskabet. I den sydlige del af Schweriner-søen indbyder Raben Steinfeld, Mueß og Zippendorf til en interessant udflugt på land.
Vandprofil
Krævende farvand. Ved kraftig bølgegang skal man altid holde sig tæt på bredden. Som alternativ rute langs vestbredden anbefales turen over Heiden- og Ziegelaußensee. God infrastruktur. I naturreservaterne Döpe, Ramper Moor og på øen Ziegelwerder er det forbudt at lægge til.













